Introduktion.
Moxas nye tynde switch er kun 2 cm bred. Ideel for maskinproducenter, der ønsker komplet overvågning via HMI/SCADA. EtherNet/IP, PROFINET, Modbus/TCP og meget mere.
Industry 4.0.
At automatisere en proces, at vinde tid og øge produktiviteten, det har vi arbejdet med i mange år. Nu er det så Industry 4.0 som er det hotte emne.
Kort beskrevet betyder Industry 4.0 at de enkelte maskiner i en proces kan ”tale” sammen, at de indbyrdes kan ”aftale” hvad der videre skal ske. Kan rækkefølgen af processerne ændres, kræver en maskine service, er der materiale til robotterne og så videre.
For at alle disse enheder kan ”tale” sammen må de kobles sammen og tale samme ”sprog”. Ethernet er en populær kommunikationsform, som allerede in dag anvendes i mange installationer, også inden for industrien.
Vi har produkterne for kommunikation via Ethernet samt protokol konvertere så maskinerne kan ”tale” sammen.
SDS-3008 – kun 2 cm tyk – kan monteres på tre måder.
Denne nye switch er utrolig tynd, kun 2 cm tyk. I mange tilfælde, når man skal eftermontere en Ethernet switch i et eksisterende kabinet, eller man ønsker at forny sine produkter med en Ethernet switch uden at skulle ændre i designet, er det vigtigt at switchen er så kompakt som muligt. Ofte er der kun plads i lågen, så switchen skal være kompakt og kunne monteres på siden.
Denne nye smarte Ethernet switch fra Moxa kan ikke kun monteres opretstående på en DIN-skinne, som vi er vandt til at se, men også på tværs, på den ene eller anden måde. På denne måde kan den monteres i lågen, uden ændringer i det eksisterende design.
EtherNet/IP, PROFINET og MODBUC/TCP.
Når man går i gang med at styre og overvåge processerne centralt, skal man kunne hente status af alle enheder. Ikke kun maskinerne men også de dele som sørger for kommunikationen.
Overvågningen kan baseres på forskellige softwarepakker, som typisk understøtter EtherNET/IP, PROFINET eller MODBUS/TCP. Moxas switch jer understøtter alle tre protokoller og funktioner, så status og andre informationer overføres legende let til overvågningssoftwaren.
Ny brugervenlig opsætning.
SDS-3008 er en smart managed switch. Altså langt mere kompleks end en unmanaged switch men dog ikke lige så mange funktioner som de store managed switche. F.eks. understøtter SDS-3008 RSTP for redundant forbindelse, men ikke Moxas Turbo Ring og Turbo Chain.
For at gøre opsætningen så brugervenlig som muligt, har Moxa udviklet en helt ny browser opsætning. Det er let at gå til, opsætningen af denne switch går som en leg.
Hvordan får jeg mere at vide (nyttige links)?
Thiim A/S © 22/09-2017
|